Faktaboks

Naja Salto
Født
22. november 1945
Død
3. marts 2016

Naja Salto var en dansk billedvæver, karakteriseret ved en rig, fortællende billedverden med elementer fra himlen og havet, ofte i klare, stærke farver. Hun var datter af keramikeren Axel Salto og maleren Gerda Åkesson. Mor til designeren Kasper Salto.

Naja Salto blev uddannet som væver på Kunsthåndværkerskolens tekstillinje i København (1962-66) og i scenografi på Statens Teaterskole (1972-76). Med eget værksted fra 1966 udførte Naja Salto en lang række billedvævninger. På Kunstindustrimuseet findes bl.a. Havet omkring Danmark (1986). Fra 1990'erne udfoldede hun tillige sin motivverden i malerier.

Foruden mange udsmykningsopgaver, fx til Holmens Kirke i København, Carl Nielsen Museet i Odense og modtagelseområdet ved Kongeværelset i Københavns Lufthavn, udførte Naja Salto bl.a. scenetæppe til Nationalmuseet og messehageler til Københavns Domkirke.

Naja Salto modtog Georg Jensens Ærespris 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig