Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Becker

Oprindelig forfatter LEge Seneste forfatter Redaktionen

Kirsten Becker, 1915-2003, dansk kunsthåndværker; g.m. John Becker. Parret blev begge uddannet som vævere på Kunsthåndværkerskolen hos Gerda Henning. På fælles værksted 1946-86 specialiserede de sig i tæpper og kirketekstiler. De har udført messehageler, altertæpper og antependier til en lang række danske kirker, scenetæpper til flere skoler samt tegnet boligtekstiler for Georg Jensen Damaskvæveri og L.F. Foght. John Beckers rekonstruktion af historiske væveteknikker har fornyet den krævende damaskteknik og givet inspiration til moderne enkle mønstre. Resultaterne blev anvendt i det pædagogiske arbejde — han var lærer ved Kunsthåndværkerskolen 1958-85 — og er formidlet i bogen Pattern and Loom (1987).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lone Egeberg: Kirsten Becker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45108