Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K. Hansen Reistrup

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

K. Hansen Reistrup, Karl Hansen Reistrup, 1863-1929, dansk maler, billedhugger, illustrator og keramiker. Efter en bred kunstnerisk uddannelse, bl.a. i Paris, fandt han sine hovedområder inden for keramikken og det dekorative maleri. For Herman A. Kähler i Næstved skabte han fra 1888 skulpturelt markante keramiske arbejder med lustreglasurer. Dyrehovederne, der findes på mange af disse, ses også som skulpturel udsmykning af bl.a. Glyptoteket (1906). Hans udsmykningsarbejder i forskellige materialer vakte interesse på verdensudstillingen i Paris 1900 og findes på bl.a. Københavns Rådhus og Aarhus Teater. Han udførte desuden talrige bogillustrationer. En særlig interesse for heste ses i mange af Hansen Reistrups arbejder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: K. Hansen Reistrup i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88851