Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helga Foght

Oprindelig forfatter KiTof Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/9465/=ud_a_605721.mp3?revision=1

Helga Foght, 1902-1974, dansk stoftrykker. Helga Foght blev uddannet hos Marie Gudme Leth på Kunsthåndværkerskolen i København 1934-37 og på Textil- und Modeschule der Stadt Berlin i 1937. Hun oprettede eget værksted i 1938. Helga Foghts motivverden spændte fra naturalistiske tryk af især blomster over abstrakte mønstre til enkle stribemønstre. I flere perioder samarbejdede hun med firmaet L.F. Foght om boligtekstiler, også med tryk af andre kunstneres design. Helga Foght underviste på Kunsthåndværkerskolen 1954-70 og på Den Danske Husflidshøjskole i Kerteminde fra 1953. I 1951 fik hun guldmedalje ved Triennalen i Milano.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Toftegaard: Helga Foght i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77578