Gerda Bengtsson, 1900-1995, dansk broderitegner. Uddannet på Kunstakademiet i København 1919-24; tegnelærer ved Haandarbejdets Fremmes skole 1939-62, tegner ved Haandarbejdets Fremmes broderiværksted fra 1940. Oprindelig inspireret af stiliserede dyre- og plantemotiver i senmiddelalderlige billedvævninger har Gerda Bengtsson udviklet sig til en fremragende tegner, der kan omforme motiver fra den vilde flora til et forenklet broderimønster, uden at frodigheden går tabt. Hun har bl.a. udgivet Gerda Bengtsson's Book of Danish Stitchery (1972).
Gerda Bengtsson
Faktaboks
Gerda Bengtsson
- Født
- 1900
- Død
- 1995
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.