Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Claus Achton Friis

Oprindelig forfatter StEjl Seneste forfatter Redaktionen

Claus Achton Friis. Det kongelige våben, tegnet af Friis 1972. I skjoldet, der holdes af to vildmænd og er omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder, ses dannebrogskorset, Danmarks løver og hjerter, Sønderjyllands to løver, de tre kroner, Færøernes vædder, Grønlands bjørn og de oldenborgske bjælker. De oldenborgske farver, gult og rødt, går igen i det kongelige liberi og benyttes af postvæsenet.

Claus Achton Friis, 1917-1999, dansk arkitekt og grafisk designer, søn af Achton Friis. Efter uddannelsen på Kunstakademiet blev han 1944 medarbejder hos Gunnar Biilmann Petersen. Han fik egen tegnestue 1950 og var professor ved Kunstakademiet 1980-85. Friis' virksomhed spænder fra design af cigaretpakninger til officiel heraldik. Med en højtudviklet evne for skriftformgivning har han tegnet bomærker, skilte og logoer for bl.a. Kreditforeningen Danmark, Georg Jensen, Provinsbanken og Sparekassen sds; fusioner og navneændringer har dog medført, at mange af dem ikke bruges mere. Friis har foruden rigsvåben og kongelig heraldik, bl.a. dronning Margrethes monogram, udformet talrige danske og grønlandske kommunevåben samt en række etatsskilte og hen ved 40 danske frimærker. I 1986 modtog han Thorvald Bindesbøll Medaljen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Ejlers: Claus Achton Friis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80106