Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A. Dragsted

Oprindelig forfatter ME Seneste forfatter Redaktionen

A. Dragsted, Arent Dragsted, 1821-1898, dansk guldsmed, grundlægger af hofjuvelerfirmaet A. Dragsted. Han blev mester i 1854 og udførte bl.a. det guldhorn, som B.S. Ingemann fik af danske kvinder på sin 70-årsdag 1859 (Frederiksborg). Dragsted blev oldermand for guldsmedelavet; 1891 blev forretningen overtaget af sønnerne Frantz (1852-1916) og Alfred (1856-1918), der også begge blev oldermænd.

Guldsmedefirmaet er ubrudt gået i arv gennem generationerne og føres videre af Anne Dragsted Messell (f. 1951), datter af Ove Dragsted (1913-99), der bl.a. har udført en rekonstruktion af guldhornene til Nationalmuseet og har skrevet bøger om gemmologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marianne Ertberg: A. Dragsted i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66430