Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alev Siesbye

Oprindelig forfatter Sylow Seneste forfatter Redaktionen

Alev Siesbye, f. 1938, tyrkisk-dansk keramiker, bosat i Danmark 1963-88, derefter i Paris. Efter uddannelse på kunstakademi og keramikværksted i Istanbul var Alev Siesbye 1963-68 ansat ved Den Kgl. Porcelainsfabrik, før hun i 1969 åbnede eget værksted. Herfra er udgået en lang række enkle, stramt formede stentøjsskåle på en karakteristisk lille fod, der får dem til at synes at svæve; farveskalaen i de blanke eller matte glasurer omfatter bl.a. flere nuancer af blåt, især turkis. Ud over et spisestel for Royal Copenhagen (1992) har Alev Siesbye formgivet porcelæn og glas for Rosenthal. Hun modtog Eckersbergs Medalje 1983 og Prins Eugens Medalje 1995.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aase Sylow: Alev Siesbye i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158754