Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

design

Oprindelig forfatter IEng Seneste forfatter Redaktionen

Design. Tegning og regnemaskine for Original-Odhner, Sverige, udført 1952 af Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn med Inger Exner som medarbejder. Bernadotte & Bjørn blev Danmarks første specialiserede tegnestue for industriel design. Talrige arkitekter og designere var med til at præge de forskellige produkter, fra møbler og armaturer til kontor- og køkkenmaskiner.

Design. Tegning og regnemaskine for Original-Odhner, Sverige, udført 1952 af Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn med Inger Exner som medarbejder. Bernadotte & Bjørn blev Danmarks første specialiserede tegnestue for industriel design. Talrige arkitekter og designere var med til at præge de forskellige produkter, fra møbler og armaturer til kontor- og køkkenmaskiner.

design, formgivning, udformning af industriprodukter, arkitektur, modeller m.m. Ordet vandt udbredelse i renæssancen som betegnelse i kunsten for en tegning, der specifikt tjener som rettesnor for udførelsen af et værk, og for den del af tegningen, som vedrører arrangementet frem for repræsentationen. Endvidere anvendtes det mere bredt som generel betegnelse for en plan eller et skema for noget, der skal udføres.

I 1900-tallet blev design knyttet tæt sammen med fænomenet industri. Ud af den industrielle masseproduktion opstod begrebet industriel design i 1920'ernes USA og vandt efter 1945 international udbredelse som betegnelse for hensigtsmæssig og funktionel formgivning af industrielle genstande, almindeligvis opfattet synonymt med moderne design.

Ordet design kommer af engelsk 'tegning, plan', af latin designare 'aftegne, gøre udkast, planlægge'.

Som følge af velfærdsudviklingen siden 1950'erne har ordet udviklet sig til en mere upræcis betegnelse for artistisk og tidstypisk formgivning af forbrugsobjekter, hvor begrebet som regel associeres med det ekstra "kosmetiske lag", der adskiller produkter inden for samme produktkategori fra hinanden.

I begyndelsen af 2000-tallet bruges design almindeligvis som samlebetegnelse for kunsthåndværk, kunstindustri, industriel design og grafisk kommunikation og indgår i nye ordforbindelser som interaktionsdesign, multimediedesign og webdesign.

Annonce

I vor tid opfattes design i stigende grad som et interdisciplinært område, der samler information fra flere discipliner og dækker over mange ekspertiser. Den brede definition synes at være et resultat af, at stadig flere forhold spiller ind på udviklingen af design.

I modsætning til kunsthåndværkerens formgivningsproces, hvor den kunstneriske frihed synes at være lige så stor som i den frie kunst, opfattes designprocessen i moderne tid i vid udstrækning som en kvalificeret koordinationsopgave, der ud over designeren involverer fagspecialister fra naboområder som produktionsteknologi, softwareudvikling, ingeniørvidenskab, marketing, materiale- og miljøteknik, ergonomi m.m.

Den øgede kompleksitet inden for design har resulteret i en generel flytning af fokus fra objekter som isolerede forekomster med en form, funktion eller farve til en øget opmærksomhed på de komplekse sammenhænge, teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige, som de er udsprunget og bestemt af.

I det postindustrielle samfund spiller en række nye aspekter ind på design. Den øgede kommunikation mellem mange dele af verden har skabt nye og globale markeder for virksomheder og designere, hvilket stiller krav om at kunne tænke i store produktionslinjer af samme produkt eller i forskellige versioner af samme produkt til forskellige markeder.

Hos en multinational bilproducent som Ford Motor Company bliver alle modeller tilpasset regionale markeder. Det gælder fx den såkaldte globale bil Ford Mondeo, der i begyndelsen af 1990'erne blev markedsført i 90 lande, men i USA fik et andet design og navn, Mercury Mystique.

Amerikanske biler bygges generelt større end europæiske, med mere magelige køreegenskaber og en kraftig motor på grund af de store køreafstande. Af samme grund blev en lille bybil som Ford Ka kun markedsført i Europa og Asien, hvor dårlige parkeringsforhold og høje benzinpriser stiller særlige krav til bilers udformning.

Et andet væsentligt aspekt i nutidigt design er miljøhensyn, hvor producenter og designere er blevet mere kritiske ved valg af materialer, fabrikationsmetoder og vurdering af produkters indbyggede levetid. Mange virksomheder orienterer sig i stigende grad mod etiske aspekter og sætter fokus på begreber som kvalitet, holdbarhed og "varig værdi". Paradoksalt nok er miljøhensyn også blevet et salgsparameter for at skabe øget produktion og afsætning.

Et af de områder, som har haft størst indflydelse på design i nyere tid, er computerteknologi, der radikalt har ændret såvel designprocesserne som forestillingen om, at design primært omhandler den ydre udformning af konkrete brugsgenstande med en fysisk udstrækning. Computerteknologi indgår som instrument i designprocesser, hvor computeren kan overtage designerens arbejde med bl.a. at beregne objekters fysiske reaktioner eller koordinere viden om form, materialetæthed eller styrke.

Computerteknologi indgår også som intelligent indmad i objekter, der får indbygget kunnen eller viden til at udføre forskellige opgaver. Køle/fryseskabet holder den rette temperatur, videoen optager fodboldkampen, mens vi er ude, og telefonen husker de indkodede numre og ringer selv op, når man trykker på knappen.

Computerens brugerflade er også selv blevet et virtuelt designområde, der tjener som redskab til at betjene computerens komplekse funktioner og i form af webdesign er navigationsredskab på Internettet. I udformning af brugerflader interesserer designere sig for, hvordan man bedst muligt kan bringe brugere på mental talefod med elektronikken i computeren, og hvorledes man vha. forståelige søgemaskiner og interaktionsdesign kan navigere ubesværet i virtuelle rum.

Forskningen i design har fra anden halvdel af 1900-tallet samlet sig omkring forskellige designteoretiske fagområder. Frem til slutningen af 1900-tallet var forskningen overvejende historisk funderet og indgik sædvanligvis som delemne i kunsthistorien med fokus på biografiske, gerne anekdotiske fremstillinger samt indkredsning af stilmæssige karakteristika og historisk placering.

Designhistorie som kunsthistorie udfoldes i nyere tid almindeligvis i museernes designsamlinger, hvor kunst- og designhistorikere udvælger og kanoniserer, hvad der opfattes som eksemplariske genstande fra forskellige perioder, og hvor et objekt i vid udstrækning, på linje med kunstgenstande, opfattes som et værk.

I 1970'erne opstod en designforskning med social- og kulturhistoriske perspektiver, hvor politiske, økonomiske og ideologiske rammebetingelser for design er genstand for en nærmere undersøgelse.

Siden 1990'erne har antropologisk og etnografisk funderede designstudier sat fokus på tingenes sociale hverdagsliv og i vid udstrækning analyseret den moderne verdens objekter som materielkulturelle manifestationer.

En væsentlig gren af designforskningen beskæftiger sig pragmatisk med at udvikle metoder til at systematisere og kortlægge designprocesser gennem inddragelse af indsigter fra bl.a. organisations- og arbejdsstyringsteori, produktionsstyring, management, marketing og miljøteknologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ida Engholm: design i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63552