Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyskland - kunsthåndværk og design

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Middelalderens kunsthåndværk var præget af tilknytningen til kirken og fyrstehusene med bl.a. pragtarbejder i sølv og guld, elfenben og emalje. Fra 1600-tallet markerede de tyske riger sig med et selvstændigt kunsthåndværk, der stilistisk først var afhængigt af Italien, senere også af Frankrig og England.

Fra middelalderen dyrkedes træskærerarbejde med stor dygtighed, således 1500-tallets væg- og hængeskabe med gotiske masværksfyldninger, de mere skulpturelle, rigt udskårne renæssancekister og skænke eller barokkens indlagte opbevaringsmøbler, herunder pragtkabinetter.

Meissenporcelæn. Fad fra det såkaldte Svaneservice, udført 1737-41 til den saksisk-polske statsminister grev Heinrich von Brühl, som tillige var leder af porcelænsvirksomheden 1733-63. Stellet omfattede ca. 2200 dele og er det største, fabrikken skabte. Dets muslingeagtige former og reliefdekoration med vandplanter og fugle er inspireret af navnet Brühl, som betyder 'mose'.

Meissenporcelæn. Fad fra det såkaldte Svaneservice, udført 1737-41 til den saksisk-polske statsminister grev Heinrich von Brühl, som tillige var leder af porcelænsvirksomheden 1733-63. Stellet omfattede ca. 2200 dele og er det største, fabrikken skabte. Dets muslingeagtige former og reliefdekoration med vandplanter og fugle er inspireret af navnet Brühl, som betyder 'mose'.

Også metalkunsten nåede et højt niveau med 1600-1700-tallets rigt drevne Augsburgersølv. Siden middelalderen har en produktion af brugsglas især centreret sig omkring Rhinen; i 1500-tallet tilkom et hårdt, krystalagtigt glas, der tillod slibning og raffineret formning.

Det saltglaserede tyske stentøj fremstilledes fra middelalderen omkring Rhinen, men en række centre satte fra 1500-tallet deres særlige præg på form og udsmykning (Rären, Siegburg, Köln).

I 1700-tallet udvikledes polykromt dekoreret fajance i Strasbourg (familien Hannong), Stockelsdorf og i de danske hertugdømmer, mens porcelænsfremstillingen fik centre i Meissen, München (Nymphenburg) og Berlin.

Tyske barok- og rokokomøbler udmærker sig bl.a. ved voluminøse former (fx de mægtige skabe), udskæringer og forgyldning. Med biedermeiertidens møbler (1820-50) skabtes en selvstændig, enkel, geometrisk stil i fineret mahogni-, kirsebær- eller birketræ.

Under historicismen udvikledes den håndværksmæssige kunnen, idet man genskabte tidligere epokers mest fremragende arbejder i forsøget på at skabe en national stil.

Bauhaus. Stolen med rørflettet sæde og ryg, tegnet af Marcel Breuer i 1928, er bygget op over et enkelt bøjet stålrør.

Bauhaus. Stolen med rørflettet sæde og ryg, tegnet af Marcel Breuer i 1928, er bygget op over et enkelt bøjet stålrør.

Med jugendstilen omkring 1890 udformedes en lineær, "grafisk" stil, hvor det ornamentale var semi-abstrakt. Med Deutscher Werkbund (1907) og Bauhaus-skolen (1919) kom Tyskland i frontlinjen med udviklingen af møbler, metal (korpusarbejder og armatur), tekstil og industriel grafik.

Efter 2. Verdenskrig har tysk industriel og grafisk design målrettet markeret sig på talrige områder, knyttet dels til uddannelsesinstitutioner, dels til virksomheder.

En arvtager efter Bauhaus-skolen var Hochschule für Gestaltung i Ulm (grdl. 1950), hvis enkle og rationelle designlinje repræsenteres af Dieter Rams (f. 1932), der bl.a. har været tilknyttet Braun AG.

Læs mere om Tyskland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Tyskland - kunsthåndværk og design i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175812