Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - kunsthåndværk og design

Oprindelige forfattere MG-J og PKN Seneste forfatter Redaktionen

Hans Knieper. Frederik 2.s bordhimmel med rygstykke prydede indtil 1659 Dansesalen på Kronborg Slot. Under Kniepers ledelse blev den vævet 1585-86 af kostbare materialer, bl.a. guld- og sølvtråde. Bordhimlen findes på Nationalmuseum i Stockholm, men ses her udstillet på Kronborg i 1985.

Hans Knieper. Frederik 2.s bordhimmel med rygstykke prydede indtil 1659 Dansesalen på Kronborg Slot. Under Kniepers ledelse blev den vævet 1585-86 af kostbare materialer, bl.a. guld- og sølvtråde. Bordhimlen findes på Nationalmuseum i Stockholm, men ses her udstillet på Kronborg i 1985.

Bortset fra oldtidens og middelalderens smykker, lertøj og kultgenstande begynder dansk kunsthåndværk først at tage form under renæssancen ca. 1600. Det område af kunsten, der først senere udskiltes som kunsthåndværk, var indtil da præget af anonyme brugsting eller af importerede kunstarbejder.

Fra slutningen af 1500-tallet vævedes billedtæpper til kongehus og adel, fx Hans Kniepers Kronborgtapeter, og fornemme sølvarbejder udførtes til samme kundekreds, bl.a. Christian 4.s krone.

En egentlig dansk møbelkunst kendes først fra 1700-tallet; dog vidner Hans Gudewerth d.æ.s og d.y.s rigt udskårne kister om et billedskæreri på højt niveau. Motiver fra Bibelen indgår i en detaljerig, tredimensional dekoration med arkitektur-, plante- og groteskeornamentik.

Annonce

Med enevælde og merkantilisme kom der gang i landets egen produktion af finere brugskunst, der hentede inspiration i importeret kunst såvel som direkte fra indkaldte kunstnere. Nordens første fajancefabrik grundlagdes 1722 i Store Kongensgade i København med produktion af blåmalede dekorationer inspireret af eksportporcelæn og Delfterfajancer.

Et par årtier senere etableredes flere fajancefabrikker, der fremstillede polykromt blomstermaleri med inspiration fra tysk og fransk keramik, senere fra engelsk stengods.

Terrin med låg fra Flora Danica-stellet, der blev fremstillet på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802; Rosenborg.

Terrin med låg fra Flora Danica-stellet, der blev fremstillet på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802; Rosenborg.

I 1775 fik Danmark sin første porcelænsfabrik, Den Kongelige Porcelainsfabrik, og porcelænet udkonkurrerede efterhånden fajancen. Trods påvirkningen sydfra udvikledes en egen stil, især inden for de blomsterdekorerede stel, hvoraf Flora Danica blev flagskibet.

Damaskvæveriet i Køng blev grundlagt 1774, og både i hovedstad og provins gik man fra det glatte korpussølv over til det ligeknækkede og dernæst det skævknækkede.

Rokokoens blødere former gik længe hånd i hånd med klassicismen — et træk, der i det hele taget har præget dansk kunsthåndværk. Hvor interiørkunsten overvejende var franskpåvirket pga. de mange kunstnere, der var indkaldt til opførelsen af bl.a. Christiansborg Slot og Amalienborg, var barokkens og rokokoens møbler mere præget af tysk stil.

Chatollet, der som møbeltype udvikledes i senbarokken, er som stuens pragtmøbel udformet i mange variationer. I rokokoperioden blev ikke blot funktionen, men også dekorationen raffineret til det yderste; C.F. Lehmanns chatol rummer et spinet og er udført i rosentræ med indlægning af farvet ben, perlemor, spejlglas og forgyldt metal. Chatollet blev udført 1755 til Fredensborg Slot og findes nu på Rosenborg.

Chatollet, der som møbeltype udvikledes i senbarokken, er som stuens pragtmøbel udformet i mange variationer. I rokokoperioden blev ikke blot funktionen, men også dekorationen raffineret til det yderste; C.F. Lehmanns chatol rummer et spinet og er udført i rosentræ med indlægning af farvet ben, perlemor, spejlglas og forgyldt metal. Chatollet blev udført 1755 til Fredensborg Slot og findes nu på Rosenborg.

Ved oprettelsen i 1754 af Kunstakademiet forpligtede lærerne sig til at give håndværkersvendene tegneundervisning for at højne niveauet, men helt til i dag har dansk møbelkunst især været præget af det formsprog, der skabtes af arkitekterne.

C.F. Harsdorff tegnede i en stram, dorisk klassicisme mahognimøbler, hvis enkle, klare konstruktion og form rummer træk, der blev karakteristiske for senere danske møbler. Engelsk nyklassicisme gjorde sig gældende med spinkle, malede møbler, dekoreret med klassicerende motiver, bl.a. af J.C. Lillie. Påvirkningen herfra kom til udtryk i den såkaldte borgerlige empire.

International design var efter 2. verdenskrig domineret af to tendenser: Dels funktionalismen, som stik imod den oprindelige hensigt blev til en stil, en manér, dels hverdagens arkitektur og rumindretning, som selv efter 30 år med funktionalismen på mange måder var ikke-funktionel.

Dansk design betonede en organisk funktionalisme, som gjorde sig fri af funktionalismens hårde geometriske former, men samtidig repræsenterede en ny og mere krævende enkelhed og et designbegreb, der var baseret på en ægte interesse for samspillet mellem brugeren, redskaberne og omgivelserne.

Flere faktorer spillede sammen i denne udvikling: En levende håndværkstradition med et højt kvalitetskrav, en nøjsom tid med dens behov for økonomi i konstruktionerne og for en lang holdbarhed, og ikke mindst en verden, der pludselig åbnede sig. Samspillet med brugeren blev et bærende element, omhu for detaljen og respekt for materialerne i konstruktion og forarbejdning blev et fællestræk.

Grundlaget for udviklingen var lagt før krigen med arbejder af pionerer som Poul Henningsen (PH-lampe-princippet, 1926) og Knud V. Engelhardt (offentligt design).

De idéer, danske designere stod relativt alene med, indgår i dag i uddannelsen af designere over hele verden. Dansk industriel design indtager (1996) fortsat en fornem international position, hvilket bekræftes af Danmarks placering i konkurrencen om internationale udmærkelser i kraft af arbejder af designere og designvirksomheder som bl.a. Bernadotte & Bjørn, der var Danmarks første egentlige industrielle designvirksomhed, designerne Henning Moldenhawer, Jacob Jensen og senere David Lewis, Jan Trägårdh, Erik Magnussen, Knud Holscher, Dissing+Weitling, Christian Bjørn og Niels Jørgen Haugesen foruden en ny generation af unge designere, hvoraf flere er kommet fra udlandet.

Danmark.  Fra venstre øverst: IC3-tog, DSB; design: Jens Nielsen mfl., 1991. Helsidesannoncer, Tuborg Bryggerierne A/S; design: Peter Wibroe, 1981-92. Margretheskåle, Rosti A/S; design: Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn, 1950. NovoLet, Novo Nordisk A/S; design: Steve McGugan, 1990. Fra venstre nederst: Postuniformer, P&T; design: Vibeke Lassen Nielsen, 1991. Legepladsudstyr, Kompan A/S; design: Tom Lindhardt, 1977.

Danmark. Fra venstre øverst: IC3-tog, DSB; design: Jens Nielsen mfl., 1991. Helsidesannoncer, Tuborg Bryggerierne A/S; design: Peter Wibroe, 1981-92. Margretheskåle, Rosti A/S; design: Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn, 1950. NovoLet, Novo Nordisk A/S; design: Steve McGugan, 1990. Fra venstre nederst: Postuniformer, P&T; design: Vibeke Lassen Nielsen, 1991. Legepladsudstyr, Kompan A/S; design: Tom Lindhardt, 1977.

Dansk industriel design spænder over et langt videre produktområde end tidligere. Blandt nutidens designorienterede virksomheder findes Bang & Olufsen, LEGO Gruppen, Kompan, Novo Nordisk, Danfoss, Grundfos, VELUX, Eskofot, Coloplast mfl.

Med til billedet hører også såkaldt corporate identity med moderne pionerer som grafikerne Niels Hartmann, der lancerede de første store danske identitetsprogrammer for institutioner og firmaer, Jørgen Oksen med hans arbejder for Landbrugets Afsætningsudvalg og Verner Neertoft, som i 1960'erne og 1970'erne havde ansvaret for B&Os grafiske design.

Selvom mange af de idealer, som dansk design byggede på i 1940'erne og 1950'erne, er uændrede, har designfaget selv undergået en udvikling fra formgivning (først indhold, så form) til en samtidighed i planlægning af indhold og form; design er blevet en integreret del af produktudviklingen.

Se også industriel design og industriel grafik.

1800-tallets klassicisme og historicisme

Empire. To danske eksempler på empirens enkle, svungne stil. Den mørke stol i mahogni med indlægninger af citrontræ og ibenholt er udført af en anonym snedker i begyndelsen af 1800-t. Den hvidmalede stol af bøg med guldstafferinger og rødt silkebetræk er tegnet ca. 1826 af G.F. Hetsch til Christiansborg Slot. Begge stole findes på Kunstindustrimuseet.

Empire. To danske eksempler på empirens enkle, svungne stil. Den mørke stol i mahogni med indlægninger af citrontræ og ibenholt er udført af en anonym snedker i begyndelsen af 1800-t. Den hvidmalede stol af bøg med guldstafferinger og rødt silkebetræk er tegnet ca. 1826 af G.F. Hetsch til Christiansborg Slot. Begge stole findes på Kunstindustrimuseet.

Første halvdel af 1800-tallet var præget af flere former for klassicisme, der forløb parallelt. G.F. Hetschs centrale placering som akademiprofessor og kunstnerisk leder af Den Kongelige Porcelainsfabrik fik betydning for både porcelæn, sølv, bronze og i mindre grad møbler.

Langt den overvejende del af danske møbler udformedes i en engelskinspireret enkel klassicisme i mahogni med indlæg i citrontræ af klassiske figurmotiver og borter. Den lette hestehårsbetrukne armstol og bænk med tremmeryg mistede aldrig sin popularitet og genopstod under 1920'ernes klassicisme.

Betydningsfuld blev gruppen af nyantikke møbler, kopieret fra freskoer, vaser og relieffer, som en reaktion på den franskinspirerede empire og enevælde. Nicolai Abildgaard, H.E. Freund, Gottlieb Bindesbøll og andre guldalderkunstnere skabte med deres pompejanske interiører og møbler, hvor form og konstruktion blev prioriteret, grundlaget for kommende generationers arbejder. Empirens sølv havde samme enkelhed, ofte med udekorerede flader.

Historicisme. Bogskab i gotisk stil, udført i nøddetræ 1858 af den københavnske møbelsnedker C.G. Wille; på konsollerne står figurer af Adam Oehlenschläger, Johann Gutenberg og Saxo.

Historicisme. Bogskab i gotisk stil, udført i nøddetræ 1858 af den københavnske møbelsnedker C.G. Wille; på konsollerne står figurer af Adam Oehlenschläger, Johann Gutenberg og Saxo.

Stilistisk blev historicismen efter ca. 1840 mere en parentes; dog forædledes teknikken i denne økonomiske opgangsperiode på alle kunsthåndværkets områder. Klientellet var endnu ikke stort nok til egentlig industriel produktion, men håndværksmæssigt kom man på højde med udlandet, og forudsætningerne for international konkurrence blev skabt. Den kom, da en række billedkunstnere aktivt tog del i de nye strømninger og engagerede sig i produktionen.

Skønvirke

Den frit modellerede kunstnerkeramik knytter sig til den fælleseuropæiskeArts and Crafts-strømning, men forblev ikke et isoleret fænomen. Allerede i 1885 slog Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik (grdl. 1853) ind på en ny linje med Pietro Krohns japanistiske Hejrestel.

Som kunstnerisk leder efterfulgtes Krohn i 1897 af J.F. Willumsen, hvis periode prægedes af en fornem kunstnerisk produktion, der på Verdensudstillingen i 1900 for alvor gjorde fabrikken kendt.

Med Arnold Krog skabtes fra 1885 på Den Kongelige Porcelainsfabrik et nyt underglasurmaleri. Det nedarvede musselmønster blev under Krogs kunstneriske ledelse suppleret med en række nye modeller, der i de næste 100 år blev et økonomisk grundlag for fabrikken. Plante- og dyremotiverne, der især vandt indpas under art nouveau, fik i Danmark sit eget nationale præg.

Allerede i 1800-tallet havde nordisk flora og fauna fortrængt den romerske. Med inspiration fra japansk kunst udformedes nu motiver, hvis nationale islæt ses i de landskaber, der sammen med flora og fauna maledes i blå/grå underglasur.

Kande af sølv, tegnet af Henning Koppel og udført hos Georg Jensen Sølvsmedie 1952; Kunstindustrimuseet. I 1950'erne fik den danske klassiske funktionalisme et modspil dels fra en amerikansk-japansk minimalisme, dels fra en malerisk-skulpturel organisk stil, repræsenteret af Henning Koppels sølv- og porcelænsarbejder.

Kande af sølv, tegnet af Henning Koppel og udført hos Georg Jensen Sølvsmedie 1952; Kunstindustrimuseet. I 1950'erne fik den danske klassiske funktionalisme et modspil dels fra en amerikansk-japansk minimalisme, dels fra en malerisk-skulpturel organisk stil, repræsenteret af Henning Koppels sølv- og porcelænsarbejder.

Beslægtede tendenser, men med et andet kunstnerisk udtryk, findes i Georg Jensens sølvarbejder. I 1908 knyttedes maleren Johan Rohde til sølvsmedjen. Hans relativt lille kunstindustrielle produktion, der også omfatter møbler, betegner et højdepunkt i samarbejdet mellem kunstner og håndværker såvel som i det stilistiske, hvor enkel, national klassicisme og japanisme fik et nyt udtryk.

På samme vis blev den nationale klassicisme udgangspunkt for landets største designer i ordets moderne betydning. Thorvald Bindesbølls helt personlige ornamentik kom for alvor til udtryk i keramikken ved mødet med Japans kunst, og hans nonfigurative ornamenter var en forløber for 1900-tallets abstraktioner. Hans arbejder inden for sølv, broderi og boghåndværk var suveræne, mens hans møbler nok snarere vidner om en søgen efter nye udtryk. Skønvirke blev senere navnet på den nye, danske kunst.

Ordet understreger det nationale, og at der er tale om håndens arbejde. En række arkitekter, ikke mindst Martin Nyrop og Anton Rosen, genoplivede de nationale håndværk og mønstre.

I 1907 stiftedes Selskabet til Hedebo-syningens Fremme og i 1913 Dansk Husflidsselskabs Vævestue. Sammen med en genopliven af den nationale billedvævning og kniplekunst fik disse initiativer vidtrækkende betydning. I dag udøves den mere frie billedvævning af en lang række kvindelige kunstnere, mens malere som Asger Jorn, Ole Schwalbe, Mogens Andersen og Bjørn Nørgaard har udført forlæg til større vævninger.

Funktionalisme

En væsentlig forudsætning for funktionalismen var også i Danmark klassicismen, hvis nationale præg endnu en gang slog igennem hos en række arkitekter. I 1924 grundlagdes på Kunstakademiet en møbelkunstskole, og i 1927 begyndte Snedkerlauget på årlige udstillinger at vise danske arkitekttegnede møbler for at imødegå møbelimporten og fabriksfremstillingen.

Kaare Klints undervisning på Kunstakademiet frem til 1956 blev normgivende; proportionsstudier, tradition i materialer og konstruktioner blev udgangspunkt for en fornyelse af dansk møbelformgivning. Reaktionen mod Bauhausskolen og industrien gav sig bl.a. udtryk i en gennemarbejdning af alle detaljer. En gruppe arkitekter med PH-lampens skaber Poul Henningsen i spidsen indledte i slutningen af 1920'erne et korstog mod alt, hvad der ikke havde en nyttefunktion.

Møbelfirmaet Fritz Hansen fremstillede billige møbler af stålrør, som ikke slog an, og af bøgerundstokke, som blev en salgssucces. I 1940'erne skabtes en serie gedigne og billige møbler til FDB af bl.a. Børge Mogensen.

Porcelænsfabrikkerne og Holmegaards Glasværker fremstillede servicer, der levede op til tidens krav om god form og kvalitet. Tekstiler, tapeter og pynteting blødte efterhånden op på den enkle, funktionalistiske stil.

Marie Gudme Leths kattuntrykte gardiner med blomster i mange farver og Gerda Hennings vævede stoffer med figurer fik deres parallel i kaffestellenes blomster, og salget af småfigurer, vaser og pynteting i keramik, glas og forskellige metaller steg betragteligt.

Først i 1970'erne stagnerede salget af porcelænsfigurer. Ud af 1920'ernes klassicisme voksede et repertoire af former, præget af enkelhed og stringens, der satte sit præg på kunstindustrien.

Bemærkelsesværdige er Just Andersens metalarbejder og Jacob Bangs righoldige produktion af brugsglas for Holmegaards Glasværker samt Axel Saltos, Patrick Nordstrøms og Nathalie Krebs' stentøj, hvor begejstringen for den kinesiske Sungkeramiks former og glasurer er mærkbar.

Danish Design

Arne Jacobsen. Stolene Ægget og Svanen fra hhv. 1957 og 1958.

Arne Jacobsen. Stolene Ægget og Svanen fra hhv. 1957 og 1958.

Begrebet Danish Design grundedes på efterkrigstidens mere internationale smag, hvor det sociale og "moderne" nok bibeholdtes, men hvor tradition stadig spillede en rolle.

Man satte det enkle, formsikre og materialebevidste kunsthåndværk ind mod importen af det massefremstillede, og med en håndværksmæssig høj moral slog man igennem internationalt.

Keramikken gik ind i en stærk periode med en række individuelle værksteder, der fokuserede på materialet, glasurerne og en neddæmpet, underordnet dekoration på enkle brugsgenstande, der dog ikke primært var beregnet på brug.

Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn oprettede i 1949 den første tegnestue for industriel design; herfra udgik Jacob Jensen, hvis minimalistiske design af bl.a. fjernsyn og radioer for Bang & Olufsen kombinerer dansk og internationalt formsprog. Kunstindustriens brug af kunsthåndværkere og arkitekter var frugtbar og gjorde visse møbler til hvermandseje, fx Arne Jacobsens stålrørsstole, som er blevet fremstillet siden 1950'erne.

Finn Juhl Armstol, 1945. Lakeret teaktræ med hynder af håndvævet uld. Kunstindustrimuseet.

Finn Juhl Armstol, 1945. Lakeret teaktræ med hynder af håndvævet uld. Kunstindustrimuseet.

Langt om længe slog Bauhausstilen, via USA, igennem i Danmark med Poul Kjærholms minimalistiske møbler. Finn Juhls ekspressive, organiske møbler var en reaktion på denne stil og Kaare Klint-skolens æstetik, mens Hans J. Wegner forholdt sig mere frit til begrebet stil. Som uddannet snedker arbejdede han sig frem til løsninger, der dels udsprang af traditionen, dels var frit skabte. Porcelænsfabrikkerne markerede sig i årtierne efter 1945 med nye, enkle spisestel ved siden af de traditionelle. I et forsøg på at styrke produktion og markedsføring af kunstindustriens produkter dannedes i 1985 koncernen Royal Copenhagen A/S ved en sammenslutning af de største danske kunstindustrivirksomheder.

Som i andre dele af verden var 1900-tallets sidste tiår præget af et voksende antal værksteder for kunsthåndværk. Keramikken stod stærkt med enkle brugsformer, hvor dekoration og farver underordner sig materialet. De nye smykkeværksteder eksperimenterede derimod med former og materialer, mens glasværkstederne, der dukkede op i 1970'erne, mest prægedes af det sikre og salgbare.

Ved årtusindets slutning eksisterede en klar opdeling i kunsthåndværk, der knytter sig til den frie kunst, kunstindustri, der syntes stagnerende, og industriel design, der på godt og ondt har vundet indpas på det kunstindustrielle område.

Industriel design. Arne Jacobsen formgav 1969 armaturserien Vola; foruden en række forskellige vandhaner findes bl.a. kroge, glas- og sæbeholdere.

Industriel design. Arne Jacobsen formgav 1969 armaturserien Vola; foruden en række forskellige vandhaner findes bl.a. kroge, glas- og sæbeholdere.

I 1990'erne opstod en lang række nye værksteder og salgssteder for kunsthåndværk og brugskunst, samtidig med at der kom en stærkere fokus på formgivning af industriel design. Også grafisk design er med de nye elektroniske mediers udbredelse i hastig vækst.

Hvad angår stil og form generelt, knyttes der dels an til den danske klassiske modernisme, mærkbart især inden for møbelformgivning, dels er der inden for både møbler, glas, keramik, tekstil og smykker en mærkbar lyst til at eksperimentere med nye udtryk og materialer, der ligger på linje med internationale tendenser.

Det er i høj grad de mindre virksomheder, der sætter deres præg på dansk design i dag, mens de store kunstindustrielle virksomheder, af hvilke flere nu indgår i konsortier, i deres sortiment holder fast i sikre salgssucceser, der ofte er 50-100 år gamle. Især inden for keramikken har Danmark markeret sig med en høj kvalitet; det er fremdeles især traditionelle former sammen med udsøgt overfladebehandling frem for dekoration, der arbejdes med. Nye materialer og et større farvespektrum kendetegner nyere møbelkunst, der ligesom de andre områder henvender sig til et bredere og yngre publikum.

Selvom interessen for klassisk dansk kunsthåndværk og design - med særlig vægt på arkitekttegnede møbler og lamper - er i stadig stigning hos et købedygtigt publikum, har også nye designere kunnet gøre sig gældende, både med retrodesign, der bl.a. bygger på udtryk fra 1950'erne og de følgende årtier, og med et mere eksperimenterende og nyskabende formsprog med anvendelse af utraditionelle materialer.

Digitalteknikken er slået igennem i de fleste designprocesser og har overtaget en del af de mere håndværksprægede grundprocesser, en udvikling, som også afspejles i designskolernes nye universitetsagtige struktur. Inden for møbelkunsten er stolen stadig den væsentligste og mest spektakulære udfordring for kreativiteten, således hos formgivere som Kasper Salto og Louise Campbell; sidstnævnte har også formået at bryde igennem med et nyt syn på lampe- og andet belysningsdesign.

Danmark. Lene Bødker  From Within, udført i støbt glas, indvendigt belagt med bladguld, 2005.

Danmark. Lene Bødker From Within, udført i støbt glas, indvendigt belagt med bladguld, 2005.

Glaskunsten er et felt med stor publikumsbevågenhed, og Glasmuseet i Ebeltoft kunne i 2006 åbne en stor ny tilbygning ved tegnestuen 3xNielsen.

Læs mere om Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen, Peter Kühn-Nielsen: Danmark - kunsthåndværk og design i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61115