Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Belgien - kunsthåndværk

Oprindelig forfatter MG-J Seneste forfatter Redaktionen

Belgien. Spisestuen i arkitekt Victor Hortas hus i Rue Americaine 23-25, Bruxelles. Huset, der også rummer arkitektens atelier, er tegnet og konstrueret i 1898 og er indrettet og udsmykket i typisk art nouveau. Siden 1969 har stedet fungeret som museum.

Belgien. Spisestuen i arkitekt Victor Hortas hus i Rue Americaine 23-25, Bruxelles. Huset, der også rummer arkitektens atelier, er tegnet og konstrueret i 1898 og er indrettet og udsmykket i typisk art nouveau. Siden 1969 har stedet fungeret som museum.

Stort set har kunsthåndværket fulgt de samme tendenser som arkitekturen. En række fremtrædende kunstnere gjorde perioden omkring 1900 til en af de rigeste i den belgiske kunsthistorie.

Victor Horta, Henry van de Velde og Paul Hankar skabte en lang række interiører, møbleringer og kunsthåndværk med art nouveau-stilens karakteristiske flydende og svungne linjespil, der i Belgien ofte fik en mere abstrakt og stærkere ornamental karakter.

Inden for brugsgrafikken prægede Henry van de Velde udformningen af plakater og typografi; tekstilkunsten, der har århundredgamle traditioner i området, kom til udtryk i bl.a. tæpper. Ved siden af franskinspirerede arbejder skabtes enkle, formsikre møbler, der peger frem mod den belgiske art déco-stil.

Læs videre om Belgisk billedkunst eller om Belgien generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mirjam Gelfer-Jørgensen: Belgien - kunsthåndværk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45428