Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

relikvarium

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Frøslevskrinet tilhører en karakteristisk gruppe på en halv snes relikvieskrin, som nu er spredt på museer i Europa og USA; tre findes i Italien. Da Frøslevskrinet i 1872 blev fundet i Sønderjylland, hørte området til Tyskland, men det blev illegalt bragt over grænsen til Danmark. Skrinet findes i dag på Nationalmuseet.

relikvarium, relikviegemme, relikvieskrin, helgenskrin, beholder til opbevaring af relikvier, ofte udformet som et skrin i kostbare materialer (guld, sølv, elfenben e.l.) og udsmykket med ædelsten.

Relikvarier kan have en form, der refererer til indholdet, fx et kors til en splint af Kristi kors eller en arm til en armknogle. Dagmarkorset er muligvis et relikviegemme.

Ordet relikvarium kommer af latin reliquiae 'rester', af re- og linquere 'forlade, lade ligge', og -arium om sted eller beholder.

Se også alter og stupa.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: relikvarium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150116