Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

epitafium

Oprindelig forfatter MSmed Seneste forfatter Redaktionen

Epitafium. Kristkirken i Tønder er rig på epitafier fra 1500- og 1600-t. Dette er udført i 1665 til minde om amtsskriver i Tønder, Lucas Preuss (d. 1632) og hans to hustruer, Margaretha (d. 1621) og Metta (d. 1646). Det ovale midterfelt med et maleri af kongernes tilbedelse flankeres af skulpturer af Jesus og Esajas. De omgivende ovaler, holdt sammen af små putti, viser billeder af hele familien, øverst Lucas Preuss, der er omgivet af sine hustruer, nedenunder deres børn.

epitafium, i middelalderen et mindesmærke anbragt tæt ved en grav, på væggene i kirke eller gravkapel.

Epitafiet blev særligt udbredt i det protestantiske Nordeuropa. I Danmark er de tidligste fra slutningen af 1400-t. Senere i 1500-t. markerede adelen sig med store epitafier af sten i kirkerne. Epitafier med udskårne trærammer, ofte med allegoriske figurer, med malede portrætter af den afdøde med familie voksede i antal og størrelse gennem 1600-t., mens 1700-t.s epitafier var enklere og ofte kun med tekst.

Ordet epitafium kommer af latin epitaphium, af græsk epitaphios 'som hører til en grav', af epi- og taphos 'grav'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Smed: epitafium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71570

Tags