Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

døbefont

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Døbefont. De romanske døbefonte hører til de betydeligste værker i middelalderens nordiske kunst. Granitfonten fra 1100-t. i Stenild Kirke ved Hobro er en af de største i Danmark; den ville kunne anvendes til dåb af et voksent menneske ved fuld neddykning. Reliefferne på kummen viser et skægget mandshoved mellem to løver; på den modsatte side omkranser to lignende løver et kvindehoved.

Døbefont. De romanske døbefonte hører til de betydeligste værker i middelalderens nordiske kunst. Granitfonten fra 1100-t. i Stenild Kirke ved Hobro er en af de største i Danmark; den ville kunne anvendes til dåb af et voksent menneske ved fuld neddykning. Reliefferne på kummen viser et skægget mandshoved mellem to løver; på den modsatte side omkranser to lignende løver et kvindehoved.

døbefont, beholder til vand, der anvendes ved dåben i den kristne kirke. Med kristendommens konsolidering blev dåb i søer, vandløb eller bassiner afløst af neddypning i mindre beholdere. Det var først i 1200-t., at man visse steder gik over til at overøse barnet, en praksis, der blev almindelig fra 1400-t.

I europæisk sammenhæng, hvor døbefonte findes i mange forskellige materialer som sten, malm og bronze, indtager de danske og især de jyske granitdøbefonte en særstilling.

Ordet døbefonts 2. led stammer fra latin fons, fontis 'kilde'.

Langt de fleste af de danske middelalderkirker har endnu i dag deres gamle døbefonte, der for størstedelens vedkommende stammer fra 1100- og 1200-t. Før Reformationen var fontens plads i kirkens vestlige del, ofte et sted mellem syd- og norddøren, i dag er den som regel placeret i kirkens østlige del.

Annonce

På hen ved 200 jyske granitfonte er forskellige varianter over løvemotivet hugget i højt eller lavt relief. Ofte drejer det sig om såkaldte dobbeltløver, dvs. to løvekroppe, der deles om ét hoved. Måske skal løven som i mange bibelske sammenhænge forbindes med dødsriget i den dobbelte betydning af død og opstandelse.

Genfødelsestanken er således helt central i forbindelse med dåben og må i mange sammenhænge lægges til grund for tolkning af fontenes billeder. I Vester Egede Kirke på Sjælland er hovedmotivet på døbefonten således en på hovedet stående ammende kvinde, hvis moderliv udgøres af fontekummen (udtrykket uterus anvendes i middelalderlige dåbsritualer om fonten).

Fra senmiddelalderens Danmark findes en del fonte af malm eller bronze, fx i domkirkerne i Aarhus og Haderslev. Disse er så store, at de ville kunne bruges til fuld neddykning; men de efterreformatoriske døbefonte er som regel blot forsynet med en mindre skål eller et fad, dåbsfad, i konsekvens af, at dåb ved overøsning nu var slået fuldt igennem.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: døbefont i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67678