Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

antemensale

Oprindelig forfatter ILKol Seneste forfatter Redaktionen

Gyldne altre. Det usædvanlig velbevarede alter i Sahl Kirke i Vestjylland er fra anden halvdel af 1100-t. Alterets opsats og forside er i dag placeret på korets østvæg over det nuværende alter. Alterbordsforsiden nederst viser den tronende Kristus omgivet af relieffelter med de tolv apostle og scener fra Det Nye Testamente. Også på alteropsatsen (retablet) ses den tronende Kristus omgivet af apostle i den himmelske by Jerusalem; byens tage krones af den korsfæstede Kristus flankeret af Johannes og Maria, og dens bygninger pryder også retabelbuen.

antemensale, frontale, alterbordsforside, ofte en udskåret og/eller bemalet træplade, undertiden udført af metal over et træskelet.

Af latin ante- og neutr. af mensalis 'som hører til bord (mensa)'.

Rigt udsmykkede antemensaler i drevet og forgyldt kobberblik fra 1100-1200-tallet findes på de gyldne altre fra kirker i Jylland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger-Lise Kolstrup: antemensale i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38528