Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Store Kongensgade Fajancefabrik

Oprindelig forfatter KJak Seneste forfatter Redaktionen

Store Kongensgade Fajancefabrik, dansk fajancefabrik med eneret på fremstilling af fajancer med blå dekoration, grundlagt 1722 i Store Kongensgade i København. Til 1725 lededes den af Johan Wolff, 1727-49 af Johan Ernst Pfau (ca. 1685-1752), derefter af Christian Gierløf (1706-86). Privilegiet blev ophævet 1769, og fabrikken ophørte før 1779.

De mest markante arbejder fra Store Kongensgade Fajancefabrik er bakkebordsblade og punchebowler i form af en bispehue (bispeboller), overvejende med dekoration i blåt, sjældnere manganviolet.

Der fremstilledes dog også jævnere brugsgenstande og fliser, bl.a. til dronningens pandekagekøkken på Frederiksberg Slot (1735) og til trappen på Eremitageslottet (1737).

Annonce

Fabrikkens former og dekorationsstil var påvirket af franske og hollandske fajancer og af kinesisk porcelæn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Jakobsen: Store Kongensgade Fajancefabrik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165456