Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

overglasur

Oprindelig forfatter KJak Seneste forfatter Redaktionen

overglasur, overglasurmaleri, dekoration, der påføres allerede glasurbrændt keramik og fæstnes ved yderligere brænding(er).

Der males med vandige, limholdige opløsninger af farvende mineraler (påglasur-, smelte-, emalje- eller muffelfarver), ofte suppleret med metallisk guld, sølv eller platin; da disse farver på fx porcelæn ikke tåler glasurbrændingens høje temperatur, brændes de fast ved ca. 650-900 °C.

Undertiden kombineres overglasurdekoration med underglasurmaleri. Se også lustre.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Jakobsen: overglasur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137179