• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kineseri

Oprindelig forfatter IMA Seneste forfatter Redaktionen

Kineseri. Panel fra kronprins Christian 6.s lille røde kabinet i Kronprinsens Palæ i Kalveboderne (nu Nationalmuseet). Den cinnoberrøde farve imiterer kinesisk lak og danner baggrund for forgyldte eksotiske scenerier, indrammet af en elegant svungen kartouche af hvide årer. Det er udført 1724 af den senere hoflakerer Carsten Tønder. Efter tronbestigelsen indgik panelerne i Christian 6.s nye audiensgemak samme sted, der blev indrettet af arkitekten Lauritz de Thurah i 1732.

Kineseri. Panel fra kronprins Christian 6.s lille røde kabinet i Kronprinsens Palæ i Kalveboderne (nu Nationalmuseet). Den cinnoberrøde farve imiterer kinesisk lak og danner baggrund for forgyldte eksotiske scenerier, indrammet af en elegant svungen kartouche af hvide årer. Det er udført 1724 af den senere hoflakerer Carsten Tønder. Efter tronbestigelsen indgik panelerne i Christian 6.s nye audiensgemak samme sted, der blev indrettet af arkitekten Lauritz de Thurah i 1732.

kineseri, kinamode, Vestens efterligning af kinesiske kunstformer. Allerede fra 1300-tallet blev kinesisk silke kopieret i Italien, og importeret kinesisk porcelæn blev i 1500- og 1600-tallet inspiration for "det falske porcelæn" på fabrikker i Italien, Nederlandene, Tyskland og Frankrig.

Efter de ostindiske kompagniers oprettelse omkring 1600 tog importen af kinesiske varer til, og indflydelsen på især kunsthåndværket voksede. I 1600-tallet slog kineseriet også igennem i boligkulturen; de ældste bevarede interiører findes på Rosenborg i København, udført i 1660'erne af den hollandske lakerer Francis de Bray.

For keramikkens vedkommende benyttede man de kinesiske former, især efter at man i Meissen 1708-09 havde opdaget hemmeligheden ved fremstilling af "ægte" hårdt porcelæn.

Annonce

Rokokoen skylder i høj grad indflydelsen fra Kina sit særpræg. Malere som François Boucher og Antoine Watteau benyttede kinesiske emner i deres billeder og forlæg til gobeliner, og blade fremstillet af tidens ornamentstikkere spredtes over hele Europa og brugtes som forlæg for tapeter, dekorationer på møbler, porcelæn, fajance og tekstiler.

Inden for arkitektur- og havekunst var kinesiske lysthuse fra slutningen af 1600-tallet til 1800-tallets romantiske have en vigtig bestanddel.

Interessen for Kina blev genoplivet med nyrokokoen ca. 1850, og i 1800-tallets sidste halvdel indtager Vilhelm DahlerupsPantomimeteater i Tivoli (1874) en fremtrædende plads. I 1900-tallet blev danske arkitekter som Kaare Klint og Hans J. Wegner inspireret af kinesisk møbelkunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Mejer Antonsen: kineseri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106313