• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Kongelige Porcelainsfabrik

Oprindelig forfatter StNot Seneste forfatter Redaktionen

Den Kongelige Porcelainsfabrik. Kaffekopper fra hhv. et porcelænsstel dekoreret med blå blomst, fremstillet siden 1780, Grethe Meyers fajancestel Blåkant, produceret fra 1965, samt Ursula Munch-Petersens fajancestel Ursula, der blev sat i produktion 1993.

Den Kongelige Porcelainsfabrik. Kaffekopper fra hhv. et porcelænsstel dekoreret med blå blomst, fremstillet siden 1780, Grethe Meyers fajancestel Blåkant, produceret fra 1965, samt Ursula Munch-Petersens fajancestel Ursula, der blev sat i produktion 1993.

Den Kongelige Porcelainsfabrik, dansk industrivirksomhed for porcelæns- og fajance-stengods-varer, grundlagt af apotekeren og mineralogen Frantz Henrich Müller (1732-1820), som i 1775 dannede et aktieselskab, hvori kongehuset var repræsenteret; i 1779 overtog Christian 7. fabrikken. Varemærket, de tre bølgelinjer, der hentyder til Øresund, Storebælt og Lillebælt, menes at være valgt af enkedronning Juliane Marie.

Hovedvægten lå på fremstilling af porcelæn, dekoreret under glasuren med blå koboltfarve, fx musselmalet og blå blomst, inspireret af tysk porcelæn. Det langt kostbarere brogede, overglasurdekorerede porcelæn omfattede bl.a. Flora Danica-servicet, fremstillet 1790-1802.

I 1868 kom fabrikken på private hænder, og i 1882 blev den overtaget af fajancefabrikken Aluminia. Ansættelsen i 1885 af arkitekten Arnold Krog som kunstnerisk leder blev indledningen til fabrikkens internationale gennembrud. Med tradition i underglasurmaleriet indførtes en teknisk og kunstnerisk fornyelse, som var inspireret af japansk kunst og af tidens naturalistiske maleri.

Annonce

På industriudstillingen i 1888 i København og på de internationale udstillinger i Paris i 1889 og i 1900 viste fabrikken sig som førende og banebrydende på porcelænets område, og dens produkter blev solgt over hele verden.

I 1900-tallet har fabrikken fortsat sin traditionelle produktion af bl.a. servicer og figurer, udvidet med stentøj og stadig fornyet ved ansættelse af fremragende formgivere.

Siden det internationale gennembrud mærkes produkterne ved siden af bølgemærket også Royal Copenhagen, og i 1985 indgik fabrikken i en koncern med dette navn, senere i Royal Scandinavia. Herfra solgtes Royal Copenhagen i 2012 til den finske værktøjskoncern Fiskars.

Royal Copenhagen Museum, der først havde til huse på Søndre Fasanvej og senere på Amagertorv i København, rummede genstande fra Den Kongelige Porcelainsfabriks, Aluminias og Bing og Grøndahls virke siden 1775. Samlingerne blev i 2010 overført til Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Nottelmann: Den Kongelige Porcelainsfabrik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109063

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Den Kongelige Porcelainsfabrik
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik