Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

guld- og sølvsmedemærker

Oprindelig forfatter KRyk Seneste forfatter Redaktionen

Guld- og sølvsmedemærker. Dobbeltriflet kniv fra et bestik af sølv udført for etatsråd Mogens Nielsen. Øverst Københavns bymærke med årstallet (17)85, nedenunder Frederik Fabritius' guardejnstempel, et F, og Christian Hosøes mestermærke: CH 85; nederst månedsmærket med stenbukkens tegn. Christian Hosøe var hofguldsmed og oldermand 1792-95. Københavnsmærket med de tre tårne anvendes ikke længere som bymærke, men kan af Ædelmetalkontrollen stemples i sølv- og guldvarer af en vis lødighed.

Guld- og sølvsmedemærker. Dobbeltriflet kniv fra et bestik af sølv udført for etatsråd Mogens Nielsen. Øverst Københavns bymærke med årstallet (17)85, nedenunder Frederik Fabritius' guardejnstempel, et F, og Christian Hosøes mestermærke: CH 85; nederst månedsmærket med stenbukkens tegn. Christian Hosøe var hofguldsmed og oldermand 1792-95. Københavnsmærket med de tre tårne anvendes ikke længere som bymærke, men kan af Ædelmetalkontrollen stemples i sølv- og guldvarer af en vis lødighed.

Guld- og sølvsmedemærker kan bestå af op til fire forskellige mærker, stemplet i guld- og sølvvarer.

1) Mestermærker blev i Danmark påbudt 1491, sædvanligvis mesters forbogstaver eller hele navnet; siden 1893 har registreringen af navnestempler for arbejder i ædelt metal været obligatorisk.
2) Bymærke er stemplet med byens logo, evt. forbogstav og ofte med årstal; de kendes i København fra 1608, i provinsen lidt senere.
3) Guardejnstempel garanterede lødigheden og bestod af guardejnens forbogstaver. Embedet opretholdtes i København indtil 1904, derefter stempledes lødigheden med tal, fx 830 eller 925 (se lødighed).
4) Månedsmærker findes på sølvting fra København 1685-1852, fx tegn fra dyrekredsen, Zodiaken, svarende til den måned, tingen var fremstillet i. Zodiaktegn anvendtes indtil 1830, derefter gik man over til naturalistiske fremstillinger.

Sølvting stemplet med Københavnsmærket (KM), tre tårne med årstal, kaldes ofte for tretårnet sølv; mærket opfattes som et lødighedsmærke. Genstande af elektroplet, sølvplet (se plet) eller nysølv kan være stemplet med to tårne, som nogle københavnske fabrikker anvendte på sølvplet omkring 1900, ofte sammen med forskellige tal- og bogstavkombinationer; en del af disse angiver den oprindelige forsølvnings tykkelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Rykind-Eriksen: guld- og sølvsmedemærker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87037