Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

antikviteter

Oprindelig forfatter IMA Seneste forfatter Redaktionen

antikviteter, materielle levn fra fortiden. Fra tidligere at have været betegnelsen for relikter fra antikken, den klassiske oldtid i Middelhavslandenes kulturer, dækker det i moderne tid genstande af enhver art, der har en kunst- og/eller kulturhistorisk værdi, og som ikke er af nyere dato, som regel ældre end 100 år.

Der er ingen lovmæssig dansk definition, der fastsætter alderen på antikviteter, men ifølge den danske toldtarif kan antikviteter, der er over 100 år gamle, indføres toldfrit.

Dette er også tilfældet i flere andre lande. Lov om sikring af kulturværdier i Danmark, der trådte i kraft 1.1.1987, sikrer antikviteter af særlig national kunst- og kulturhistorisk værdi mod at blive udført af landet (se kulturværdi).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge Mejer Antonsen: antikviteter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38698