Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mores

Oprindelig forfatter UHou Seneste forfatter Redaktionen

Mores, Mors, Mörs, tysk guldsmedefamilie. Jakob d.æ. (ca. 1540-1609) blev uddannet i Braunschweig, mester i Hamburg 1579 og oldermand smst. 1599. Han arbejdede for øvrighed og adel i Slesvig og Holsten, bl.a. Henrik Rantzau, og for Frederik 2. og Christian 4. Hans hovedværk i Danmark er altertavlen i sølv og ibenholt til Frederiksborg Slotskirke, leveret i 1606. Bevaret er også en række mønstertegninger til korpusarbejder og smykker. Hans søn, Jakob d.y. (1588-1649), var mester i Hamburg 1604-22, hvorefter han blev handelsmand.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Houkjær: Mores i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127523