Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

serigrafi

Oprindelige forfattere ENie og KVitt Seneste forfatter Redaktionen

Serigrafi. Andy Warhol Marilyn Monroe, 1967; Louisiana. Billedet er et af en række på ti serigrafier, hvor Warhol med udgangspunkt i et fotografi af skuespilleren har varieret sammensætningen af farverne i baggrund, ansigt, hår, øjne, øjenlåg og mund. Disse partier trykkes hver for sig og passes omhyggeligt sammen dér, hvor de ikke skal trykkes oven i hinanden. I flere af billederne har Warhol dog udnyttet effekten af større eller mindre forskydninger af de enkelte farver.

Serigrafi. Andy Warhol Marilyn Monroe, 1967; Louisiana. Billedet er et af en række på ti serigrafier, hvor Warhol med udgangspunkt i et fotografi af skuespilleren har varieret sammensætningen af farverne i baggrund, ansigt, hår, øjne, øjenlåg og mund. Disse partier trykkes hver for sig og passes omhyggeligt sammen dér, hvor de ikke skal trykkes oven i hinanden. I flere af billederne har Warhol dog udnyttet effekten af større eller mindre forskydninger af de enkelte farver.

serigrafi, (af lat. sericus 'af silke, silke-', jf. serge, og -grafi), silketryk, grafisk fladtryksteknik, hvor trykelementet er fintmasket væv af nylon, silke e.l., som er spændt ud over en ramme. De dele af billedfeltet, som ikke skal trykke, afdækkes med fx lim, en skabelon eller ad fotografisk vej; der fremstilles én ramme til hver farve, som skal trykkes. Med en skraber (rakel) trækkes trykfarve hen over vævet og presses igennem de frie masker til det underliggende trykmodtagende materiale: papir, glas, tekstil, metal e.l. Også aftrykket betegnes serigrafi.

Serigrafi er en videreudvikling af den japanske skabelontrykketeknik. Her kendes de første væv, som bestod af blade limet på et væv af menneskehår, fra 1600-t.s slutning. Efterhånden anvendtes silke som væv, deraf navnet silketryk. Den merkantile udnyttelse af serigrafi begyndte i Europa i 1800-t.s anden halvdel, men fik sin store udbredelse efter 1945. Denne trykketeknik udgør i dag en væsentlig del af den grafiske produktion, idet den kan anvendes på stort set alle materialer: emballage, etiketter, hårde hvidevarer, cd'er, skilte, stearinlys m.m. Den kunstneriske anvendelse begyndte i USA i slutningen af 1930'erne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ervin Nielsen, Kirsten Vittrup: serigrafi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157901