Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gravure

Oprindelig forfatter KKern Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/11021/=ud_a_106838.mp3?revision=1

Gravure. Stærkt forstørret udsnit af en stålstikplade til en illustration fra 1850. De blanke linjer i kvindens hår og punktstikkene i hendes ansigt viser brugen af en gravstikkel som gravering. De ru linjer i det omgivende motiv viser bearbejdningen med syre som radering (ætsning).

Gravure. Stærkt forstørret udsnit af en stålstikplade til en illustration fra 1850. De blanke linjer i kvindens hår og punktstikkene i hendes ansigt viser brugen af en gravstikkel som gravering. De ru linjer i det omgivende motiv viser bearbejdningen med syre som radering (ætsning).

gravure, fransk betegnelse for kobberstik fremstillet med forskellige slags skæreredskaber i kobberpladen, samt aftryk heraf. Ofte benyttes både gravure og ætsning (radering) til samme motiv på pladen.

Af fransk graver 'indridse', lånt fra germ., jf. grave.

Gravering bruges især til vanskelige detaljer i motivet, mens radering anvendes til baggrunde og dele af motivet, som ikke skal være i fokus.

Ren gravure, fremstillet alene med v-formet gravstikke (linjegravure), blomstrede indenfor grafisk kunst i Frankrig i sidste halvdel af 1600-tallet, hvor teknikken især blev benyttet til portrætstik, fx af Robert Nanteuil.

Gravering ses sjældent brugt af billedkunstnere efter ca. 1900, bortset fra til frimærker og pengesedler (sikkerhedsgrafik).

Forskellen mellem gravure og radering ses på vedføjede, stærkt forstørrede udsnit af en bearbejdet plade. Gravure bruges også om indgraverede dekorationer på metal og glas.

Se også stålstik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristine Kern: gravure i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85668