Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karaffel

Oprindelig forfatter KRyk Seneste forfatter Redaktionen

karaffel, flaskeformet væskebeholder uden hank, især brugt ved servering af vin og vand. Ordet kendes fra 1400- og 1500-t., brugt om pryddunke af rhinsk stentøj og senere af fajance.

Ordet karaffel kommer af fransk carafe, i dansk med et usikkert forklaret -l, af arab.abisk gharāf 'drikkebæger'.

I løbet af 1600-t. blev karaflen almindeligt udbredt og skulle nu være af klart farveløst glas, gerne dekoreret med slebne mønstre, monogrammer m.m.

Omkring 1800 kom det på mode med facetslibning og senere i 1800-t. med diamantslebne karafler af blykrystal, særlig kendt fra England. 1900-t.s glaskarafler er ofte helt uden dekorationer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Rykind-Eriksen: karaffel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104095