• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

billedvævning - Danmark

Oprindelige forfattere PKNog RNLi Seneste forfatter Redaktionen

Hans Knieper. Frederik 2.s bordhimmel med rygstykke prydede indtil 1659 Dansesalen på Kronborg Slot. Under Kniepers ledelse blev den vævet 1585-86 af kostbare materialer, bl.a. guld- og sølvtråde. Bordhimlen findes på Nationalmuseum i Stockholm, men ses her udstillet på Kronborg i 1985.

Hans Knieper. Frederik 2.s bordhimmel med rygstykke prydede indtil 1659 Dansesalen på Kronborg Slot. Under Kniepers ledelse blev den vævet 1585-86 af kostbare materialer, bl.a. guld- og sølvtråde. Bordhimlen findes på Nationalmuseum i Stockholm, men ses her udstillet på Kronborg i 1985.

Billedvævning kom til Danmark i renæssancen. I 1577 kontaktede Frederik 2. Hans Knieper fra Antwerpen med tilbud om at lede et værksted i Helsingør, hvor der skulle fremstilles vævede tapeter til Kronborg; af disse 40 Kronborgtapeter med portrætter af danske konger er syv bevaret på Kronborg, syv på Nationalmuseet.

Christian 4. fik vævet 22 tapeter med motiver især fra sejrene i Kalmarkrigen, udført på Karel van Mander 2.s værksted i Delft til Riddersalen på Frederiksborg Slot; her brændte de i 1859.

Rosenborgtapeterne med motiver fra Den Skånske Krig blev udført i København i slutningen af 1600-t. for Christian 5. af den flamske væver Berent van der Eichen til Rosenborg Slot.

Annonce

I Danmark var billedvævning frem til slutningen af 1700-t. knyttet til konge og adel, mens det i Sverige og Norge vandt udbredelse i folkekunsten med vævecentre i Gudbrandsdalen, i Skåne og Dalarna.

Billedvævning. Enkelhed i både komposition og kolorit præger Anna Thommesens fladvævede billedtæpper. Med udelukkende rette linjer bygger hun det symmetriske mønster op og væver med plantefarvede garner. Her ses Efterår 1994-95, der findes på Holstebro Kunstmuseum.

Billedvævning. Enkelhed i både komposition og kolorit præger Anna Thommesens fladvævede billedtæpper. Med udelukkende rette linjer bygger hun det symmetriske mønster op og væver med plantefarvede garner. Her ses Efterår 1994-95, der findes på Holstebro Kunstmuseum.

I årene omkring 1900 fik billedvævningen en renæssance i Danmark. Seks af Karel van Mander 2.s vævede tapeter til Frederiksborg Slot blev udført på ny 1903-28 under ledelse af bl.a. Christiane Konstantin-Hansen, datter af maleren Constantin Hansen, og Johanne Bindesbøll, datter af Gottlieb Bindesbøll; de deltog også 1920-26 i udførelsen af seks billedtæpper til det nyopførte Christiansborg Slot med motiver fra danske folkeviser, tegnet af Joakim Skovgaard. Også Københavns nye rådhus blev udsmykket med billedtæpper, tegnet af Lorenz Frølich og udført under ledelse af væveren Dagmar Olrik.

Efter 2. Verdenskrig har en række selvstændige danske vævekunstnere markeret sig i blandede og frie teknikker efter egne forlæg. Anna Thommesen dyrkede fra 1950'erne i sine gulvtæpper et geometrisk formsprog og en poetisk kolorit. Omkring 1960 introducerede Franka Rasmussen den tredimensionale billedvævning, mens Jane Balsgaard, Annette Holdensen, Naja Salto, Bodil Bødtker-Næss og Britt Smelvær hentede inspiration i østeuropæisk vævekunst. En naturlyrisk tone findes i arbejder af Nanna Hertoft og Berit Hjelholt; en mere naivistisk karakter har Margrethe Aggers figurative billedtæpper. I Kim Navers stramme formsprog videreføres den klassiske arv fra Gerda Henning, Lis Ahlmann og Vibeke Klint; Jette Gemzøe har skabt stor rumkunst med sine stramt geometriske udsmykninger.

Charlotte Schrøder: Et musisk univers; billedvævning, 1999 (230x326 cm). Musikhuset Esbjerg.

Charlotte Schrøder: Et musisk univers; billedvævning, 1999 (230x326 cm). Musikhuset Esbjerg.

Billedkunstnere har også leveret forlæg til arbejder, som er udført af billedvævere: Lise Warburg har vævet efter kartoner af Mogens Andersen og Ole Schwalbe, Benedikte Groth efter forlæg af Jan Groth, mens Pierre Wemaëre har arbejdet sammen med Asger Jorn. Andre som Richard Mortensen, Else Fischer-Hansen og Naja Salto har udført kartoner til værkstederne i Aubusson. Bjørn Nørgaards 17 gobeliner med motiver fra Danmarkshistorien i Christiansborg Slots riddersal (1990-2000) er vævet på Les Gobelins i Paris.

Læs om billedvævning generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen, Randi Nygaard Lium: billedvævning - Danmark i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47119

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. billedvævning - DanmarkMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik