Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Damen med enhjørningen

Oprindelig forfatter LGot Seneste forfatter Redaktionen

Damen med enhjørningen, en serie på seks billedvævninger (hver ca. 3m×4m) fra ca. 1480, muligvis udført i Flandern. På hver vævning ses en ung dame på en ø mellem en enhjørning og en løve, alt på en rød millefleurs-bund med symbolske dyr og fugle.

I den første vævning viser damen et spejl til enhjørningen; dette billede har givet serien navn og gjort symbolet populært. Man mener, at det viser "synet" og indleder en allegori over de fem sanser.

På det 6. billede følger damen neoplatonismens bud og lægger sansernes lænke fra sig. Billedvævningerne blev fundet i 1841 på slottet Boussac i Creuse og findes nu på Clunymuseet i Paris.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lise Gotfredsen: Damen med enhjørningen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60739