Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ru

Oprindelig forfatter JHorn Seneste forfatter Redaktionen

ru, kinesisk keramik fremstillet til kejserhoffet 1107-27 under nordlig Song og opkaldt efter Ruzhou (nuv. Linru Xian), det distrikt i Henan-provinsen, hvor det først blev fremstillet. Ru er en af de sjældneste typer kinesisk keramik, især fremstillet i udekorerede, mindre stykker. Skærven er grålig eller gulbrun, og den tykke glasur blågrå og uigennemsigtig med små krakeleringer. Tre eller fem små "sesamfrø", mærker efter de hvidlige lertoppe, hvorpå keramikken blev brændt, ses på den glaserede underside.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joan Hornby: ru i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153042