Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

raku

Oprindelige forfattere JHorn og PKN Seneste forfatter Redaktionen

raku, (jap. raku-yaki), japansk blyglaseret keramik, især teskåle, som anvendes i teceremonier. Raku menes først fremstillet i Kyoto i slutningen af 1500-tallet af Chojiro (1515-92), en teglmager af koreansk oprindelse, hvis efterkommere fortsat laver raku.

Teknisk bygger fremstillingsprocessen på, at genstandene kan tåle at blive sat ind i en glødende varm ovn og tages ud, mens glasuren endnu er næsten flydende. Genstandene er som regel små og rustikke og ofte formet i hånden af groft ler med tykke vægge. De forglødes og dækkes med en rød, sort eller undertiden hvid glasur og brændes i en lille, enkel træ- eller kulfyret ovn (i nyere tid også olie-, gas- eller elfyret).

De røde glasurer er brændt ved ca. 750-1000 °C, de sorte ved 1200-1300 °C; brændingsprocessen kan afsluttes ved at sænke de varme ting ned i fx savsmuld (reduktion) eller vand (oxidation), der ændrer glasurens farver og overfladekarakter.

Raku er i 1900-tallet taget op og videreudviklet af Vestens keramikere, der bl.a. udnytter den hurtige proces og de rige glasurvariationer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joan Hornby, Peter Kühn-Nielsen: raku i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148449