Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

netsuke

Oprindelig forfatter JHorn Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/20965/=ud_a_108095.mp3?revision=1

netsuke, lille japansk figur, oftest udskåret af træ eller elfenben og forsynet med to små snorehuller. Dens formål var at fastholde de små beholdere (inro'er), tobakspunge o.l., som japanske mænd tidligere bar i en snor under bæltet.

Ordet netsuke er japansk, af ne 'rod' og tsuke 'det at fastgøre noget'.

Netsuker anvendtes i Edo-perioden (1603-1868) og opnåede størst popularitet i første halvdel af 1800-tallet, hvor de håndværksmæssigt og kunstnerisk fineste figurer blev fremstillet.

De forestiller bl.a. håndværkere, skuespillere, legendariske og mytologiske skikkelser, dyr og fugle og undertiden dagligdagens brugsting. Netsuker er også blevet fremstillet efter Edo-tidens ophør, især med henblik på samlere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joan Hornby: netsuke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131196