Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

inro

Oprindelig forfatter JHorn Seneste forfatter Redaktionen

inro, (jap., egl. 'seglkurv', af in 'segl' og ro 'kurv'), lille beholder, som japanske mænd i Edo-perioden (1603-1868) bar hængende i bæltet. Inroer, som oprindelig rummede mandens segl og seglpasta, blev anvendt til opbevaring af medicin, og de har ofte en raffineret dekoration udført i lak. Mange er sammensat af små æsker, som passer ind i hinanden og sammenholdes af en silkesnor, der løber gennem to kanaler i siderne. Over den øverste æske, der er forsynet med låg, samles snoren i en perle, ojime, og slutter i en "stopknap", netsuke, som holder inroen på plads under bæltet. I takt med den vestlige klædedragts indførelse i Meiji-perioden (1868-1912) gik inroer af brug, men blev dog fortsat fremstillet for at imødekomme efterspørgslen blandt vestlige samlere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joan Hornby: inro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98169