• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

grafiske uddannelser

Oprindelig forfatter MBle Seneste forfatter Redaktionen

grafiske uddannelser, uddannelser, som sigter mod beskæftigelse i den grafiske industri eller inden for grafisk design og kunst. Den grafiske industri har ændret sig meget i de sidste årtier af 1900-t. med overgangen fra blysats til fotosats og indførelsen af elektronisk tekst- og billedbehandling. Gamle betegnelser som litograf, kemigraf og typograf er nu forladt. De nuværende erhvervsuddannelser på teknisk skole til grafiker og grafisk trykker kan i et vist omfang betragtes som en fortsættelse af litograffaget, idet typograf- og kemigraffaget især var knyttet til hhv. sætning eller tryk med typer i bly og fremstilling af klichéer; disse teknikker er nu stort set gået af brug.

Uddannelser (1996)

erhvervsuddannelser

  • bogbinder
    • håndbogbinder
    • industribogbinder
  • fotograf
  • grafiker
    • ombrydning og databehandling
    • billedfremstilling og retouche
    • layout og montage
  • grafisk trykker
    • grafisk trykker
    • trykker
  • serigraf

videregående uddannelser

Annonce

  • billedjournalist
  • billedkunstner
  • designer, grafisk design
  • grafisk arbejdsleder
  • grafonom
    • grafisk kommunikation
    • grafisk teknik og økonomi

private uddannelser

  • space invader

arbejdsmarkedsuddannelser

  • kartonnagearbejder
  • papirarbejder

Kunstnerisk uddannelse i grafik kan i Danmark tages som led i en uddannelse til billedkunstner på et kunstakademi eller i en designeruddannelse på Danmarks Designskole eller Designskolen Kolding. Desuden findes der et ukendt antal private uddannelser i tegning, billedkunst m.m. Billedjournalister (tidligere kaldet pressefotografer) uddannes på Danmarks Journalisthøjskole, mens grafonomer (til teknisk-økonomisk beregning eller grafisk kommunikation) og grafiske arbejdsledere uddannes på Den Grafiske Højskole. Uddannelsen til space invader, oprettet 1993, sigter mod beskæftigelse med computergrafik og multimedier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blegvad: grafiske uddannelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=85284



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. grafiske uddannelserMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik