Kistebilleder var trykte billeder, som fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet kunne ses indklistret på undersiden af hjemmets standkiste. Mange tidlige kistebilleder tjente som en slags fattigmandsbibler (biblia pauperum). I Danmark var traditionen især udbredt i landbefolkningen.

Faktaboks

Også kendt som

kisteblade

De tidligste kistebilleder var små håndkolorerede træsnit, bloktryk udført i en naivistisk stil, med motiver, der bestod af religiøse og historiske scener, portrætter samt satiriske, eventyrlige og rent belærende eller dagligdags fremstillinger, oftest med en lille tekst under. De kunne siden begyndelsen af 1800-tallet også være udført som kobberstik i en tilstræbt kunstnerisk udførelse, være indrammet og blev som regel ophængt på væggen i stadsestuen.

Kistebilleder købte man på torvet; de religiøse – som man købte i kirken – tjente som en slags husalter til andagtsstunder – i de katolske lande fx som bevis på tildelt aflad.

Et tysk kisteblad fra 1400-tallet.
/creative Commons.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Litteratur

  • Clausen, V.E.: Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1565-1884. 2. udg. Foreningen Danmarks Folkeminder, 1985.
  • Det Kongelige Bibliotek: Kistebilleder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig