Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

xylografi

Oprindelig forfatter KVitt Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/30380/=ud_a_182688.mp3?revision=2

Indtil de fotomekaniske reproduktionsprocesser slog igennem i begyndelsen af 1900-t., anvendtes xylografi til illustrationer i bøger, aviser og tidsskrifter. Dette xylografi efter tegning af Knud Gamborg, Branden set fra Ridebanen, Kl. 7, blev vist i Illustreret Tidende 12.10.1884 sammen med andre billeder fra Christiansborg Slot, der brændte 3.10.1884. Herman Bangs reportage fra slotsbranden stod allerede dagen efter at læse i Nationaltidende, men det tog længere tid at udføre de detaljerede billeder. Th. ses en stærkt forstørret detalje af røg og gnister ud fra taget på bygningen tv.

Indtil de fotomekaniske reproduktionsprocesser slog igennem i begyndelsen af 1900-t., anvendtes xylografi til illustrationer i bøger, aviser og tidsskrifter. Dette xylografi efter tegning af Knud Gamborg, Branden set fra Ridebanen, Kl. 7, blev vist i Illustreret Tidende 12.10.1884 sammen med andre billeder fra Christiansborg Slot, der brændte 3.10.1884. Herman Bangs reportage fra slotsbranden stod allerede dagen efter at læse i Nationaltidende, men det tog længere tid at udføre de detaljerede billeder. Th. ses en stærkt forstørret detalje af røg og gnister ud fra taget på bygningen tv.

xylografi, træstik, en form for træsnit udskåret med kobberstikkerværktøj i hårdt endetræ, normalt af buksbom, der tillader en præcis og minutiøs gengivelse af et motiv.

Buksbom har i modsætning til kobber en hårdhed, som muliggør meget store oplag af billedtryk i høj kvalitet, og stokken kan - modsat plader til kobberstik - monteres i trykpressen sammen med satsen, så både tekst og billeder kan trykkes i én trykgang.

Ordet xylografi kommer af græsk xylon 'træ' og -grafi.

Teknikken blev udviklet i slutningen af 1700-tallet af Thomas Bewick og blev i 1800-tallet en almindelig reproduktionsform; den anvendtes tillige til bog- og avisillustration.

Annonce

En endnu ikke færdigskåret xylografisk

En endnu ikke færdigskåret xylografisk "stok" fra ca. 1880. Stokken er udført på Frederik Hendriksens Reproduktionsanstalt, ca. 1880.

Den bedst kendte danske xylograf var Frederik Hendriksen, normalt omtalt i fagkredse helt frem til vore dage som Xylografen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Vittrup: xylografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183392