Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kistebillede

Oprindelig forfatter HDCh Seneste forfatter Redaktionen

kistebillede, trykt billede, som siden middelalderen og frem til 1800-tallet blev indklistret i kistelåg. De tidligste var små håndkolorerede træsnit, udført i en naivistisk stil, med motiver, der bestod af religiøse og historiske scener, portrætter samt satiriske, eventyrlige og rent belærende eller dagligdags fremstillinger, oftest med en lille tekst under.

Med bogtrykkerkunstens opståen ca. 1450 og senere udført som kobberstik kunne kistebilledet få en mere kunstnerisk karakter. Billederne kunne købes på torve, de religiøse motiver i kirker, i de katolske lande fx som bevis på tildelt aflad.

I Danmark blev det især fra ca. 1700 mode at indklæbe træsnitbilleder i kistelåg, men de blev også ophængt på væggen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Dam Christensen: kistebillede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106685