Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dybtryk

Oprindelige forfattere ENie og KVitt Seneste forfatter Redaktionen

Kobberstik. Albrecht Dürer Ridder, død og djævel; 1513. Ligesom Dürers to andre mesterstik, Melankolien og Hieronymus i sit studereværelse (begge fra 1514), kan dette fortolkes som en skildring af religiøs fordybelse, koncentration og kontemplation. Den kristelige ridder, der ikke lader sig anfægte af død og djævelskab på vej mod Gud, er beskrevet i et skrift af Erasmus af Rotterdam. Hestens udformning er en kulmination på Dürers mangeårige studier af dette dyrs anatomi og proportioner.

dybtryk, trykketeknik, hvor trykket afgives fra fordybninger i trykpladen. Motivet graveres i en plade af metal (fx ved kobberstik), eller det ridses i et lag voks eller harpiks på pladen, som derefter ætses i syre (fx radering). Motivet kan også overføres ad fotografisk vej til pladen, se fotogravure.

Pladen sværtes ind og aftørres igen, således at sværten kun ligger i fordybningerne. I en presse trykkes motivet på papir; det bliver spejlvendt, og sværtningsgraden bestemmes af fordybningernes dybde. Denne form for dybtryk lever i dag kun som kunstnerisk udtryksform. Se også grafik.

I det moderne, merkantile dybtryk, rasterdybtryk, overføres motivet til en cylinder, hvorefter oplaget trykkes i rotationspresse. Næsten alle ugeblade og kataloger fremstilles på denne måde.

I Danmark har metoden været anvendt siden 1915 (Ude og Hjemme).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ervin Nielsen, Kirsten Vittrup: dybtryk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67399