Faktaboks

Alois Senefelder
Født
1771
Død
1834

Alois Senefelder, 1771-1834, tysk opfinder og litograf, født i Prag, virksom i München. Efter flere års forsøg fandt Alois Senefelder i 1796/98 en metode til at trykke tekst og tegning fra en kalkstens plane flade, litografi eller stentryk.

Alois Senefelder fandt selv frem til de fleste stentryksteknikker, fx kridt- og stregmanér, gravure og autografi. I 1818 udgav han lærebogen Vollständiges Lehrbuch der Steindruckerey.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig