Faktaboks

Stig Borglind
Født
1892
Død
1965

Stig Borglind, 1892-1965, svensk grafiker. Skønt Stig Borglind hører til gruppen af såkaldte Falugrafikere, der orienterede sig mod den moderne britiske grafik, søgte han inspiration hos ældre tyske og hollandske mestre; det ses især i hans dyre- og blomsterstilleben. Derudover kredsede han i sine motiver om arkitektur og landskab.

Stig Borglind er især kendt for sine koldnålsraderinger, men udviklede også en blandingsteknik af koldnål, ætsning og kobberstik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig