Faktaboks

Philip von Schantz
Født
1928
Død
1998

Philip von Schantz, 1928-1998, svensk grafiker og maler, en central skikkelse i svensk kunstliv. Philip von Schantz var professor i grafik ved Konsthögskolan 1963-73 og direktør for Moderna museet 1973-77.

I både grafiske blade og malerier arbejdede han med ganske få billedelementer, fx en opstilling med bær, skildret i en ofte detaljerealistisk udtryksform med referencer til trompe l'œil-traditionen. Philip von Schantz skrev håndbogen Vad är grafik? (1966, da. De grafiske metoder, 1969).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig