Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Fridell

Oprindelig forfatter HDCh Seneste forfatter Redaktionen

Axel Fridell, 1894-1935, svensk grafiker, tegner og maler. Sammen med Anders Zorn er Axel Fridell blandt de betydeligste svenske grafikere. Han regnes til de såkaldte Falugrafikerna og arbejdede fortrinsvis i koldnål.

Axel Fridell parafraserede grafikkens store mestre, fx Rembrandt, men påvirkedes også af samtidig britisk grafik. Hans tegninger, der først blev vist ved en mindeudstilling i 1936, har med deres for samtiden uhørt satiriske og groteske indhold været med til at understrege hans fremtrædende position i den svenske kunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Dam Christensen: Axel Fridell i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80002