Faktaboks

Théophile-Alexandre Steinlen
Født
10. november 1859
Død
14. december 1923
Théophile-Alexandre Steinlen i 1913
Af /Bibliothèque nationale de France.

Théophile-Alexandre Steinlen var en schweizisk-fransk grafiker og maler, bosat i Paris fra 1882.

I tegninger, raderinger, litografier og malerier skildrede Steinlen det parisiske folkeliv, især blandt de nederste samfundslag; særlig kendt blev han for sine skildringer af katte.

Steinlen tegnede til tidsskrifter som Chat Noir, La Caricature og Le Rire, udførte bogillustrationer og var en af plakatkunstens pionerer i 1890'erne med bl.a. kæmpeplakaten La Rue ('Gaden') (1896).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig