Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Agger

Oprindelig forfatter FueP Seneste forfatter Redaktionen

Poul Agger, f. 15.5.1936, dansk maler, grafiker og billedhugger. Elev af Mogens Andersen, medstifter af Sommerudstillingen 1961 og medlem af Grønningen fra 1969.

Poul Aggers motiver kredser om hovedet som barnligt-primitivt grundsymbol. Hans fabulerende billedverden af plante-, dyre- og menneskevæsener folder sig ofte ud i spændingen mellem dunkle og lysende farver.

Poul Agger har udført udsmykningsopgaver i Brande (gavlmalerier 1968), til Københavns Universitet (1976) og Middelfart Gymnasium (1985). Fra 1987 har han også arbejdet med stentøjsskulpturer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva de la Fuente Pedersen: Poul Agger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34053