• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lars Bo

Oprindelige forfattere KVitt og PKN Seneste forfatter Redaktionen

Lars Bo, egl. Lars Bo Jørgensen, 1924-1999, dansk tegner og grafiker. Lars Bo blev uddannet bl.a. på Kunsthåndværkerskolen, før han i 1947 bosatte sig i Paris.

Han tegnede til Social-Demokratens tillæg Hjemmets Søndag og til Politikens Magasinet, senere til flere franske blade, men han er især kendt for sine farveraderinger.

Heri udfolder Lars Bo et surrealistisk univers, der også præger de mange illustrationer til værker af bl.a. Voltaire, Kafka og H.C. Andersen. Han har endvidere lavet teaterdekorationer og skrevet bøgerne Det vidunderlige hus i Paris (1954), Afrikas øjne (1974) og Månefuglen (1990).

Annonce

Fra 1965 var Lars Bo medlem af Grønningen. Han udgav i 1995 En underlig dreng, erindringer fra en fredelig barndom og en ungdom under besættelsen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Vittrup, Peter Kühn-Nielsen: Lars Bo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48792



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Lars Bo Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik