Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gerda Nystad

Oprindelig forfatter LWK Seneste forfatter Redaktionen

Gerda Nystad debuterede allerede i 1938 i Politikens tillæg Magasinet. Siden har hun illustreret en lang række børnebøger, artikler og andre tekster og udført tegninger, der skildrer en fabulerende, sjov og poetisk billedverden som den, der vises i denne udaterede pennetegning.

Gerda Nystad, 1922-2002, dansk tegner, uddannet på Kunsthåndværkerskolen 1940-43; gift med Jørgen Mogensen.

Gerda Nystad har virket som bladtegner ved Politiken 1938-69 og B.T. 1955-69 samt ved Weekendavisen 1969-80, hvortil hun leverede ugens faste tegning med tekst.

Samfundskritisk og satirisk har Gerda Nystad især ironiseret over rødstrømpernes kvindekamp samt over, hvad hun opfatter som venstrefløjens selvhøjtidelige politiske korrekthed. Hun har bl.a. illustreret Sten HegelersHvordan, mor? (1948), tegnet plakater og tegneserier samt leveret tegninger til ugeblade, tv m.m.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Liza Weilby Kaaring: Gerda Nystad i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133741