Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Valdemar Andersen

Oprindelig forfatter StEjl Seneste forfatter Redaktionen

Annonce

Valdemar Andersen, 1875-1928, dansk tegner og maler. Som kunstner var Valdemar Andersen pioner på mange områder inden for brugsgrafikken: bladtegning, bogomslag og -illustration, frimærker, emballage og reklame.

Hans stil er let og dekorativ, ofte med en raffineret anvendelse af farven og med en udviklet sans for ornamentet.

Valdemar Andersen blev særlig kendt for sine plakater og for dekorationer til bl.a. Århus-udstillingen i 1909 (s.m. Anton Rosen); han udførte også flere rumudsmykninger, fx i Politikens Hus i København.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Ejlers: Valdemar Andersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37691