Kollodium, klar tyktflydende opløsning af skydebomuld i æter og alkohol. Ved fordampning af opløsningsmidlet efterlades en klar og tæt hinde, hvorfor kollodium har været benyttet i medicinen til sårbehandling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kollodium kommer af nylatin collodium, af græsk kollodes 'limagtig, klæbrig', afledning af kolla 'lim'.

I fotografien fik kollodium betydning, da Frederick Scott Archer i 1851 publicerede den såkaldte våde kollodiumproces. En tynd glasplade blev gydet med en blanding af kollodium, jod- og bromsalt og gjort lysfølsom i en sølvnitratopløsning.

Herved fik man et negativ, der var hurtigere og gav bedre resultater end de tidligere albumin på glas og papirnegativer. Metoden var besværlig, idet pladerne skulle eksponeres og fremkaldes umiddelbart efter gydningen for at undgå krystaldannelser, men den blev anvendt af bl.a. portrætfotografer helt op til omkring 1. Verdenskrig.

Kollodium danner også grundlag for processer som ambrotypi og ferrotypi.

Se også fotografi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig