Heliogravure, fotomekanisk proces. Joseph-Nicéphore Niépce, der i 1826 fremstillede det første holdbare fotografi, kaldte sin metode heliografi. Metoden blev senere videreudviklet af bl.a. W.H. Fox Talbot (se fotogravure).

Faktaboks

Etymologi
Ordet heliogravure kommer af græsk helios 'sol' og gravure),

Den danske grafiker og fotograf Eli Ponsaing begyndte i 1989 at anvende trykplader af fotopolymer, bestående af nylonharpiks, tilsat et lysfølsomt bindemiddel. Gennem et transparent positiv belyses pladen med ultraviolet lys og hærdes i forhold til belysningens styrke.

Mindre belyste partier opløses og udvaskes med vand, hvorved der dannes et fordybet relief i pladen; den indfarves, og aftrykket tages i en kobbertrykspresse. Metoden giver en stor tonerigdom.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig