The Linked Ring, (eng. 'den sammenkædede kreds'), britisk fotografsammenslutning, grundlagt 1892 i London af bl.a. Henry Peach Robinson og George Davison (1856-1930) til støtte for den kunstnerisk betonede fotografi.

The Linked Ring arrangerede fra 1893 til opløsningen i 1910 årlige fotografiudstillinger i London. Den var samlingspunkt for pictorialismens fotografer og gav stødet til oprettelse af lignende foreninger i andre lande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig