Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ilford

Oprindelig forfatter TNykr Seneste forfatter Redaktionen

Ilford, britisk producent af fotografisk film, papir og beslægtede produkter, grundlagt i 1879 i byen Ilford, England.

Ilford producerede oprindelig fotografiske tørplader og blev en førende producent af fotografiske materialer, i perioder også af kameraer.

Særlig kendt er de banebrydende sort-hvide produkter fra 1970'erne som fx filmen XP-1 og papiret Multigrade med variabel kontrast samt Ilfochrome/Cibachrome-processen til fremstilling af farvepapirbilleder efter dias.

Ilford var 1969-89 en del af Ciba-Geigy-koncernen. I 1976 forlod virksomheden hjembyen og har nu fabrikker flere steder i Europa.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Nykrog: Ilford i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96348